• Den smarteste
    vej til succes.

Succes handler om til- og fravalg. Hvordan sikrer jeg, at min virksomhed også er relevant i fremtiden? Hvordan får vi danskerne til at købe dette produkt? Hvordan sætter jeg agendaen i min branche?

Halo hjælper dig med at træffe de rigtige valg, så du kommer smartest – og hurtigst – frem til din vision.

Sådan styrker vi din forretning:

Target

Vi analyserer data og finder drivkræfterne, som skal aktiveres for at du når dine mål.

Trigger

Derefter finder vi værktøjerne, der ’trigger’ dine kunders, medarbejderes eller målgruppes adfærd.

Twist

Til sidst pakker vi dine budskaber ind, så du får maksimalt effekt af din investering.

Sådan gør vi.

Kommunikation er en hjernesag.

Effektiv reklame, PR og kommunikation får mennesker til at gøre noget andet i dag, end de gjorde i går. Det er nemlig menneskers adfærd, der skaber ’blockbuster’-produkter, former vinder-virksomheder eller sætter nye agendaer – ikke smarte budskaber eller glittet indpakning.

Vi kan også bruge hjernens skjulte drivkræfter til at skabe resultater for dig.

Sådan driver vi adfærdsforankret kommunikation for dig:

1. Drivkraften

Forskere har kortlagt de såkaldte biases i underbevidstheden, der styrer 99 % af alle vores beslutninger. Først knytter vi dit budskab, produkt eller agenda til en af dem.

2. Triggeren

Alle beslutninger kickstartes af en såkaldt psykologisk ’trigger’. Når vi ved, hvilken mekanisme i hjernen, vi vil aktivere, kan vi finde en trigger, der kickstarter den.

3. Adfærden

Til sidst tilrettelægger vi din kommunikation, så triggeren aktiveres. På den måde omsættes din kommunikation til handling hos målgruppen – fx salg, ’likes’, øget motivation, etc.

Sådan måler vi.

Ikke mere snak, tak!

Reklame, PR og kommunikation skal drive adfærd hos målgruppen. Ellers er det bare snak.

Det gode ved adfærdsforankret kommunikation er, at resultaterne kan måles. Og det gør vi. Både så vi sammen bliver klogere – men også for at sikre, at du får mest mulig for pengene.

Vi bruger gerne din virksomheds målestok, hvis det giver bedst mening for dig. Men du kan også vælge at bruge vores måleværktøjer. Så kan du sammenligne dine resultater med andre virksomheder i samme branche eller situation.

Det bliver du både klogere og rigere af.

Du har drømmen.

Vi har løsningen.

Kun du kender din forretnings særpræg, udfordringer og behov.

Vi kan til gengæld tilbyde erfaringen fra hundreder af andre virksomheder, der har været i samme situation som dig – og en masse kreativitet, så du ikke kommer til at ligne nogen andre.

Corporate & financial

Branding & omdømme

Market Communications

Digital & Social

Intern & change

Corporate & financial.

Aldrig har omverdenen krævet større transparens af moderne virksomheder. Medarbejdere, forbrugere, politikere og organisationer ser os efter i sømmene og kommunikerer frit om os på de sociale medier, hvis de er utilfredse.

Vi hjælper dig med at definere din kernefortælling og få den fortalt. Vi sikrer, at du er i dialog med dine stakeholders og har medierne på din side. Og vi sammensætter en plan til dig, hvis krisen er ude.

Vi kommunikerer dine resultater i samråd med dig, så du har det finansielle miljøs opmærksomhed og respekt. Men vigtigst af alt sørger vi for at få dine aktiver frem i lyset – så du kan skabe endnu mere succes.

Branding & omdømme.

Et stærkt brand og en unik markedspositionering er nøglen til vækst i alle virksomheder. Hvis ikke du står for noget relevant er du… irrelevant. Over for dine kunder. Over for dine medarbejdere. Og over for dine investorer.

Vi finder det, som er unikt ved din virksomhed. Vi definerer dit højere formål eller purpose.  Og vi skaber kampagnerne, som bringer din virksomhed top-of-mind, styrker dit omdømme og sætter agendaen i medier og marked.

Market communications.

Reklame og traditionel markedsføring er ved at uddø. Heldigvis har vi en løsning. Uanset hvad du sælger, er synlighed og troværdighed nøglen til øget salg. Vores integrerede PR og markedskommunikation leverer begge dele.

Løsningen hedder content marketing, dialogprogrammer, social media outreach og PR, hvor medierne skriver om din virksomhed og dit produkt. Vores kontaktpriser er ofte 7-8 gange lavere end reklamebureauerne, troværdigheden er i top – og du får en platform for den fremtidige kommunikation med kunderne.

Digital & social.

Hvornår har du sidst været væk fra din telefon i mere end 15 minutter? Hvis du er en gennemsnitlig borger i Danmark, er det lang tid siden. Faktisk har 94 % af os altid telefonen ved vores side.

Danmark – og verden – er ’always on’. Og det er Halo også. Vi udvikler content, koncepter, apps og digitale dialoger, der holder dig i konstant dialog med dine kunder, interessenter og medarbejdere. Og vi sætter grænserne for digitale løsninger i Danmark.

Intern & change.

Vil du gøre din virksomhed mere effektiv, mere værdiskabende og mere innovativ? Det er lettere, end du tror.

Med Halos adfærdskommunikation kan du nemt sætte retningen, engagere medarbejderne og skabe en fælles kultur. Så fører du virksomhedens strategi effektivt ud i livet.

Samtidig omsætter vi dine budskaber til simple handlinger, og giver medarbejderne mulighed for at rose hinanden for deres indsats. Ved at gøre din strategi til et spil, får du medarbejdernes fulde opmærksomhed. Med ’Gamification’ bliver arbejdet en – yderst værdiskabende – leg.

Ny kunde?

Det er helt enkelt.

Hvis du er nået hertil, har du sikkert allerede læst eller hørt om vores unikke metode, der blander neuro-videnskab og god, gammeldags marketing, PR og kommunikation.

Vi ved godt, det lyder lidt nørdet. Men det behøver ikke være indviklet.

Til top